Den irske regerings aftaler med EU om blandt andet neutralitet, skattepolitik, kommissær og faglige rettigheder


Fredag den 19. juni 2009 blev EUs regeringsledere enige om en aftale om såkaldte garantier (den irske ja-sides betegnelse) til Irland i forbindelse Lissabon-traktaten, som de irske vælgere afviste i 2008.

- EU-ledernes såkaldte garantier til Irland ændrer ikke så meget som et komme i Lissabon-traktaten. De skal først indskrives som protokol i traktaten, når den skal justeres i forbindelse med en eventuel fremtidig udvidelse med Kroatien. Men hvis irerne stemmer ja og Lissabon-traktaten træder i kraft, så kan intet forhindre at f.eks. en ny regering i et eller andet medlemsland spænder ben for protokollen, udtalte medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Søren Søndergaard i den forbindelse.

Så de irske vælgere skal altså stemme om præcis samme traktat som sidst, hvilket også erkendes af Folketingets EU-Oplysning:
”Garantierne ændrer ikke på indholdet af Lissabon-traktaten, men præciserer at Lissabon-traktaten ikke ændrer på EU’s kompetence i forhold til skatteområdet, eller bestrider den irske forfatnings bestemmelser om frihed til liv, familie og uddannelse samt den irske neutralitet på sikkerheds- og forsvarsområdet.”

Lucinda Creighton, EU-ordfører for det irske ja-parti Fine Gael, erkender det åbent:
"Ingenting er ændret i Lissabon-traktaten, og det ville være uærligt at give indtryk af andet."


Hvad indeholder de såkaldte garantier?

"Garantien" om neutralitet kontra militært samarbejde

Aftalen gentager den irske regerings holdning omkring neutralitet og det irske militærs forpligtelser og siger, at Irland er "militært neutralt".
Men den ændrer ikke ved, at Lissabon-traktaten fortsat binder Irland til at betale for EUs militarisering, deltage i EUs agentur for stærkere våbenindustri (artikel 42.3), bidrage til EU ’s militære kampgrupper, »gradvist forbedre de militære kapaciteter« og indgå i et fælles EU -militær med franske og engelske a-våben.
Den ændrer ikke ved, at Irland er underlagt musketér-eden i traktatens artikel 42.7 om, at skulle hjælpe et andet land som angribes militært.

"Garantien" om skattepolitik

Aftalen ændrer intet, men gentager, at skridt i retning af en fælles selskabsskat i EU skal vedtages i enstemmighed i Rådet. Men garantien ændrer ikke ved, at traktatens artikel 48 giver Rådet mulighed for senere ved enstemmighed, at ændre i traktaten uden at sende til folkeafstemning i Irland...

"Garantien" om en irsk kommissær

Står ikke direkte i de aftalen om såkaldte garantier. Men EUs regeringsledere har lovet, at Irland fortsat kan have en et medlem i EU-kommissionen / en kommissær i en udefineret periode fremover. Så længe det ikke er skrevet ind i traktaten, vil det formentlig blot betyde nogle få års forsinkelse af nedskæringen af antal kommissærer.

"Garantien" om faglige rettigheder

...er end ikke en del af det, som den irske ja-side kalder garantierne. Det er kun en hensigtserklæring med pæne ord, der ikke er juridisk bindende på nogen måde.
Den irske arbejdsret i Dublin har i øvrigt fastslået, at traktaten giver mulighed for, at ansætte udenlandsk arbejskraft til de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i deres hjemland. Det gælder således stadig...

Ovenstående er nogle af de væsentligste indholdspunkter i den irske regerings aftale med EU i forbindelse med den nye folkeafstemning. De såkaldte arantier kommer også ind på bl.a. famileforhold og uddannelsesmuligheder, men stadig uden at ændre noget som helst


Læs mere om de såkaldte garantier og traktaten:
* Vote No to Lisbon - folder fra irske Peoples Movement
* The guaranties - løbeseddel fra irske Peoples Movement
* A rebels guide to the Lisbon Treaty Referendum 2009 - lille pjece udgivet af paraplyorganisationen Vote No to Lisbon
* Alternative Guide to Lisbon 2 - folder fra Sinn Fein