Artikel i Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg september 2009 skrevet af Gösta Torstensson fra Folkrörelsen Nej till EU (uddrag) og oversat af Eva Hallum




Irlands premierminister Brian Cowen har tillkendegivet, at landet skal stemme om Lissabontraktaten den 2. oktober. Et flertal af den irske befolkning stemte i juni 2008 nej til traktaten, som dermed burde være taget af bordet, forid EUs egne regler siger, at en traktat kun kan vedtages, hvis alle medlemslande siger ja. Men ligesom det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992 ikke blev respekteret, blev det irske nej 12. juni 2008 heller ikke respekteret.
Den irske regering har forhandlet med EU. Resultatet blev at EU-topmødet 18.-19. juni 2009 gav "retslige garantier" for at Lissabon-traktaten ikke på nogen måde skulle kunne påvirke Irlands neutralitets-, skatte- og familiepolitik. På samme topmøde blev også udarbejdet en ”ikke bindende udtalelse” om, at sociale fremskridt og beskyttelse af lønmodtagerne er vigtigt.

Dyr ja-kampagne
Den irske regering har besluttet at sende ca 1,9 millioner foldere ud til alle husstande. Folderne indeholder fem korte forklaringer om garantierne både på irsk og engelsk. Dette er en del af regeringens propagandakampagne for at sikre et ja ved den kontroversielle nu gentagne folkeafstemning nummer to om traktaten. En departementstjenstemand har bekræftet, at prisen for den landsdækkende kampagne kommer til at runde de 220.000 euro (cirka 1,7 millioner kroner).
Udenrigsministeren Michéal Martin hævder, at folderne er en del af regeringens anstrengelse for at sikre sig at befolkningen er tilstrækkelig informeret før den nye folkeafstemning.
"Regeringen har forud for den kommende folkeafstemning sikret sig en række nye retligt bindende garantier om traktatens følger. Derved imødegåes de betænkeligheder som dukkede op under kampagnen forud for folkeafstemningen sidste år", siger udenrigsminister Michéal Martin.

Garantierne er værdiløse
Patricia McKenna, talsperson for Folkebevægelsens irske søsterorganisation Peoples Movement, anser regeringens udsendelse af folderne for at være misbrug af skatteydernes penge, og at regeringen har til formål at narre befolkningen.
Regeringen påstår, at disse garantier kommer til på en eller anden måde at ændre traktatens indflydelse i Irland. Men der er i virkeligheden tale om uforpligtigende hensigtserklæringer og absolut ikke garantier.
Også den EU-kritiske fredsorganisation PANA fordømmer regeringens kampagne. PANAs ordfører Roger Cole siger at udenrigsminister Martin nu skal bruge rigtig mange penge på at sende materiale ud til befolkningen for at oplyse om en protokol som på ingen måde udelukker Irland fra at betale for eller fra at blive indblandet i militariseringen af EU.