- irske folkeafstemninger og retsager om EU gennem tiden



Irland har omkring 4 millioner indbyggere og et areal på 70.000 kvadratkilometer (mere end halvanden gang så stort som Danmark). Det sydlige Irland blev erklæret selvstændigt i 1922 og omdannet til Republikken Irland i 1949. Lige fra starten har neutralitet været et grundlæggende princip for landets udenrigspolitik.

Da Storbritannien ville ind i EF i 1972, var det en udbredt irsk opfattelse, at irsk EF-medlemskab bl.a. ville mindske handelsafhængigheden af England og gavne økonomien i det fattige lande. 83,1 pct. stemte ja og 16,9 pct. stemte nej, hvorpå Irland blev medlem i 1973 samtidigt med Storbritannien og Danmark.

Irland har således lige fra starten været en stor modtager af midler fra EUs såkaldte strukturfonde. Men medlemskabet har imidlertid ikke forhindret, at Irland i høj grad blev plaget af arbejdsløshed, inflation og krise i 80’erne - og fortsat er det.

Irernes syn på EU

MEDLEMSKABET: I følge EUs egne meningsmålinger - det såkaldte Eurobarometer, som sidste blev gennemført januar-februar 2009 - er den irske befolkning glade for EU-medlemskabet. Blandt EUs 27 medlemslande ligger Irland samen med Belgien på en delt tredieplads, hvor 68 pct. mener medlemskabet er en god ting. Kun Luxembourg (74 pct.) og Holland/Nederlandene (78 pct.) er mere glade for EU.

TILLIDEN: De irske vælgere har til gengæld meget ringe tillid til EU. Kun 44 pct. af irerne har tillid til unionen som sådan, hvor gennemsnittet i alle de 27 medlemslande er 47 pct. 34 pct. af irerne har ikke tillid til unionen.

Crotty-dommen fra 1987

Da EF i 1986 ændrede traktat-grundlaget med den såkaldte unionspakke, var stort set hele det irske parlament tilhængere af pakken. De så ingen grund til at spørge vælgerne, og lod regeringen ratificere.

Men næst efter Schweiz og Italien er Irland det land, der har holdt flest folkeafstemninger. Det mente landmanden Raymond Crotty, at der også burde være i denne sag. Han lagde sagde an mod regeringen og vandt. Tre af de fem dommere ved den irske højesteret gav ham medhold og fik fastslået, at afgivelse af suverænitet krævede folkeafstemning.

Den EF-kritiske Crotty vandt dog ikke den efterfølgende folkeafstemning om pakken, som 69,9 pct. stemte ja til, mens 30,1 pct. stemte nej.

Maastricht og McKenna-sagen

Da den næste traktatændring – den såkaldte Maastricht-traktat - kom til folkeafstemning, var der også et solidt flertal for den. 69,1 pct. stemte ja, mens 30,9 pct. stemte nej ved folkeafstemningen i 1992.

JPEG - 15.3 kb
Patricia McKenna
Patricia McKenna

52-årig lærer. Ledende i nej-kampagnen mod Maastricht i 1992. MEP for De Grønne i 1994-2004. Vandt sag ved højesteret i 1995 om statsstøtte ved folkeafstemninger. Fik Folkebevægelsen mod EU’s træskopris i den forbindelse. Talsperson for Peoples Movement (en af de ledende kræfter i nej-kampagen ved Lissabon-afstemningen i 2008). Uafhængig kandidat ved EP-valget i 2009 og fik 4,3 pct. af stemmerne, hvilket ikke var nok til et mandat.

Ja-siden fik solid økonomisk støtte fra regeringen, hvilket en af de ledende nej-aktivister Patricia McKenna efterfølgende fik rejst en sag om ved de irske domstole. Hun mente, at den ensidige brug af skattekroner i denne forbindelse var i strid med de demokratiske principper i den irske grundlov. I 1995 vandt hun sagen ved den irske højesteret.

Da EU igen skulle have nyt traktat-grundlag i 1998 med Amsterdam-traktaten, havde Crotty-dommen sikret afstemningen og McKenna-dommen havde gjort valgkampen mindre unfair. Tilhængerne fik alligevel vedtaget traktaten, men ja-siden virkede dog lidt svækket (61,7 pct. stemte ja og 38,3 pct. stemte nej).

Nice og udvidelsen

Efter murens fald i 1989 havde regeringer i en række østeuropæiske lande vist interesse for EU op gennem 90’erne. I december 2000 samledes EUs regeringsledere i Nice for at forhandle ny traktat på plads, der bl.a. skulle give plads til flere medlemmer, men også handlede om meget andet.
- Nice handler ikke kun om udvidelse, men også om forstærket samarbejde. Før var alle stater lige i EU, men nu vil nogle blive mere lige end andre, sagde daværende MEP Patricia McKenna, der igen blev en hovedkraft i nej-kampagnen.

JPEG - 11.3 kb
Fredsbevægelsen og andre advarede mod Nice-traktatens udvidelse af EUs militære aktiviteter

Ved folkeafstemningen den 8. juni 2001 gav irerne første gang EU et chok, da de afviste Nice-traktaten. 53,9 pct. stemte nej og 46,1 pct. stemte ja.
- Regeringen er dybt skuffet over resultatet, sagde den daværende irske taoseach (premierminister) Bertie Ahern og tilføjede bl.a.:
- Jeg respekterer helt og fuldt afstemningsresultatet, og vi bliver nødt til at se nærmere på, hvilken lære vi kan uddrage af det.
Patricia McKenna var naturligvis glad for sejren og sagde:
- Hvis vælgernes holdning er et udtryk for holdningen i hele Europa, må alle medlemslandene tage en genforhandling. Tilbage til forhandlingsbordet.

Nice-traktaten blev ikke genforhandlet. Og mange sætter spørgsmålstegn ved, om den irske regering respekterede det irske nej i 2001. Ahern brugte en lav stemmedeltagelse (34,8 pct.) som undskyldning for en ny afstemning den 20. oktober 2002.
- En uhyrlig mod vælgerne, kaldte Patricia McKenna det, da regeringen besluttede omafstemningen og frygtede resultatet.
62,8 pct. stemte ja og 37,1 pct. stemte nej ved den anden Nice-afstemning, som fik en stemmedeltagelse på 49,5 pct.
- Vi har været oppe imod enorme kræfter. Ja-siden udnyttede med stor succes en fornemmelse af, at vi ville stå tilbage som selviske, hvis vi stemte nej, konstaterede McKenna efter afstemningen.

Udvidelsen blev for alvor virkelighed efter at 10 nye lande blev medlem af EU 1. maj 2004. Konsekvenserne blev en åbning for, at arbejdsgivere i hele EU i grove træk kan hente og underbetale arbejdskraft fra de EU-lande, hvor fattigdommen er størst, løn- og arbejdsforholdene er værst og fagbevægelsen er svagest. Den irske fagbevægelse står overfor stor udfordringer og dens medlemmer er mange steder gjort arbejdsløse til fordel for misbrug af østeuropæisk arbejdskraft.
EU gjorde ikke tilstrækkeligt for at afværge den sociale dumping - hvilket bl.a. førte til et nyt irsk EU-chok, da Lissabon-traktaten kom til afstemning den 12. juni 2008. Læs mere om dette på siden "Traktaten og garantierne"



Kilder: Udenrigsministeriet, Folketingets EU-Oplysning, NOTAT, European Referendum Campaign, Dagbladet Arbejderen m.fl.