12. juni 2008 stemte de irske vælgere nej til Lissabon-traktaten. 19. juni 2009 fik den irske regering en aftale om såkaldte garantier, der skal skaffe EU et ja ved den anden irske Lissabon-afstemning 2. oktober 2009



Lissabon-traktaten er den EU-forfatning som unionen ikke vil spørge befolkningerne om. Traktaten om en EU-forfatning kom på plads i 2004 og blev sendt til folkeafstemning i en række medlemslande i 2005 i forventning om at kunne manipulere sig til befolkningernes blåstempling.

Det gik ikke som ønsket. 29. maj stemte 54,7 pct. nej af de franske vælgere nej. Og 2. juni stemte 61,5 pct. af de hollandske vælgere nej. Efter en tænkepause blev traktaten ændret lidt og givet det nye navn Lissabon-traktaten. Den skulle så vidt muligt ikke til afstemning.

Irlands lovgivning kræver uheldigvis folkeafstemning om nye traktater. Så 12. juni 2008 fik EU et nyt chok, da 862.415 irske vælgere satte deres kryds ved no eller níl, som det hedder på irsk. De udgjorde 53,4 pct. af de vælgere, som deltog i afstemningen (hvilket 53,1 pct. af alle vælgere gjorde).

"Jeg tror at alle politikere i Europa udemærket ved, at hvis havde de sendt samme spørgsmål til folkeafstemning, ville svaret også have været nej i 95 pct. af landene," vurderede den irske EU-kommissær Charlie McCreevy.

Men den daværende EU-formand, Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy, tog straks til Irland og erklærede, at de måtte holde en ny afstemning og ændre beslutningen. Den 19. juni 2009 fik den irske regering en aftale om såkaldte garantier på et topmøde i Bruxelles, hvorpå regeringen kort efter annoncerede den anden irske Lissabon-afstemning til afholdelse fredag den 2. oktober 2009.

Læs mere om:

* Traktaten - kort fortalt
Hvad er Lissabon-traktaten? Hvad indeholder den?
Og hvordan var det med EU-forfatningen?

* De såkaldte garantier
Den irske regerings aftaler med EU om blandt andet neutralitet, skattepolitik, kommissær og faglige rettigheder