Mens den irske befolkning afsagde sin dom over EU-forfatningen (den såkaldte Lissabon-traktat), holdt EUs regeringsledere vejret. Kunne de stole på deres irske regeringskollegaer, der havde lovet et snævert ja. Dagen efter, da stemmerne var talt op, var resultatet mere klart end forventet. Et bragende nej.
Den irske regeringen havde under valgkampen skiftet premiereministeren ud og fået en ny og mere populær mand ind, men lige meget hjalp det. Overfor en bred vifte af nej-argumenter var ja-sidens eneste argumentation, at EU er godt.

Folkeligt nej
Det irske 3F, SIPTU, anbefalede som Irlands største fagforbund sine medlemmer, at stemme nej - hovedsagligt på baggrund af de afgørelser mod arbejdstagerrettigheder, som EF-domstolen på de seneste har afsagt. Mest kendt er den såkaldte Vaxholm-sag, der tillader løn-diskrimination af lettiske arbejdere i Sverige. Da den irske regering ikke kunne love specialarbejderne sikring mod social dumping, valgte de at tage konsekvensen og stemme traktaten ned. Nu kræver de en bindende social protokol på linje med bl.a. danske Fagligt Ansvar og LO Storbyerne samt det tyske og svenske LO.
På linje med SIPTU kørte den irske Folkebevægelse, Peoples Movement, en kampagne med sloganet; "Bad deal for irish workers", der med et plakatbillede af en arbejder, som får hammerslag af en dommer, dårligt kunne være mere klar. Da stemmerne var gjort op, var den højeste nej-procent at finde i Dublins dårligst stillede arbejderkvarter South-West med 65,05 pct. "níl" (det irske ord for nej).
Men ikke kun blandt lønmodtagere blev traktaten afvist. De irske bønder havde ikke lagt skjul på deres kritik af traktaten og på valgdagen var nej’et massivt i landområderne.
Skal det irske nej summeres op, er det et bredt funderet og folkeligt nej. Et nej, der ikke vil finde sig i militarisering, forringede arbejdsforhold, privatisering af den offentlige sektor og som kræver et demokratisk europæisk samarbejde.

EU-pres på Cowen
Ifølge EUs egne regler er konsekvensen af et nej fra et medlemsland at en traktat falder, men når det gælder EU er det ikke så simpelt. På EU statsledernes topmøde i Bruxelles i juni fik den irske regering streng besked på at komme tilbage med noget nyt til oktober. En ikke helt let opgave for den pressede irske regering.
Spørgsmålet er om EU-eliten lykkes i at presse irerne eller om det folkelige pres i landene bliver for stort. Indtil videre virker kravet om retten til konflikt mod social dumping, som det mest mobiliserende krav fra det irske nej.

EFTER DEADLINE: Tænketanken Open Europe offentliggjorde 27. juli en måling, som viser at 71 pct. af irerne afviser en ny afstemning. Skulle den alligevel komme, vil 62 pct. nu stemme nej.