EF-domstolen. Foto: Court of Justice of the European Communities

EF-Domstolens dom om familiesammenføring har gjort det klart for mange, hvilken frygtindgydende magt Domstolen i Luxembourg har – og hvor lidt vi kan stille op imod de domme, der kommer fra den.
Men denne situation er ikke ny.
Lige fra Domstolens første dage har dens dommere været besat af den tanke, at de skal arbejde efter de indledende ord fra Rom-traktaten af 1957, hvor der står, at medlemslandene »er besluttet på at skabe grundlag for en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk«.
Derfor fastslog Domstolen allerede i 1964, at EU’s vedtagelser og regler altid går forud for national lovgivning. Det er det, man kalder »EU-rettens forrang«, og som man først med Lissabon-traktaten turde sætte ind i en traktat.
Siden da har man gang på gang set Domstolen gå i spidsen med at give EU mere magt.
Det så man for eksempel i 1979, hvor Domstolen i sagen »Cassis de Dijon« fastslog, at en vare, der var godkendt i ét EU-land, automatisk skulle være godkendt i andre lande – hvis ikke stærke grunde talte for et forbud. Og i 1994 aflivede Domstolen i PCP-dommen« reelt den »miljøgaranti«, som var blevet indført i den EF-pakke, som danskerne stemte om i 1986.

Betydningen for Danmark
Danmark har også mange gange fået Domstolens kærlighed at føle.
Det skete i 1991, hvor Domstolen omstødte skatteminister Isi Foigheds forsøg på at bremse grænsehandelen ved at sætte grænser for, hvor store mængder øl en dansker måtte slæbe over grænsen.
Og det skete i 1993, hvor Domstolen erklærede, at det danske arbejdsmarkedsbidrag – ambi’en – var ulovligt.
Senest så vi det i januar 2007, hvor Domstolen erklærede, at bopælspligten stred mod EU’s regler.
Selv i sager, hvor Domstolen tilsyneladende har givet Danmark medhold, har den skabt problemer.
Det gjaldt i 1988 i sagen om øldåserne. Domstolen gav os lov til at forbyde indførsel af øldåser, men tvang os til at tillade indførsel af udenlandske flasker i vidt forskellige størrelser.

Læs mere om EF-Domstolen på internettet:
  • Domstolens hjemmeside: curia.europa.eu/da
  • Folkebevægelsens hjemmeside: folkebevaegelsen.dk
  • Notat’s hjemmeside: notat.dk
  • Og det gjaldt i 1990, hvor vi nok fik lov til at opretholde afgiften på nye biler, men blev tvunget til at lempe reglerne for at indføre brugte biler.
    Og de nævnte sager er kun toppen af isbjerget. For gang på gang får alene truslen om en sag ved Domstolen de danske myndigheder til at ændre love og regler.
    Derfor er det hul snak, når danske EU-politikere taler om deres store indflydelse i EU. For magten ligger i Domstolen, og den har politikerne ingen indflydelse på.
    Og Domstolen indstiller ikke sin virksomhed, før man er nået så langt, at samarbejdet ikke længere kan gøres snævrere.