Da Danmark i 1972 stemte ja til medlemskab af EF, som EU dengang hed, skyldtes det alene økonomiske grunde. Et stort flertal af danskerne troede, at det ville være en katastrofe at stå udenfor. Og forklaringen var ligetil.
Man frygtede, at det meste af den danske eksport af landbrugsvarer ville blive standset af EU, og at cirka 150.000 landbrug dermed ville være truet med ruin. På den baggrund var det nærmest imponerende, at hele 37 procent af vælgerne stemte nej den 2. oktober 1972.
I dag er situationen en helt anden.


Betaler næsten 20 milliarder

Indtil 1997 modtog vi flere penge fra EU, end vi betalte. I dag er det omvendt.
I Statistisk Årbog for 2008 kan man på side 425 læse, at Danmark i 2007 overførte 19,485 milliarder kroner til EU, mens kun 9,586 milliarder gik den modsatte vej.
Alene på statens finanser tabte Danmark altså over 10 milliarder kroner på at være medlem af EU. Og reelt er tabet større. For vi bestemmer ikke selv, hvad pengene fra EU skal bruges til. Og i masser af tilfælde bruges de til formål, som vi aldrig selv ville have valgt.
Men tabet på finansloven er kun toppen af isbjerget. Det største tab på medlemskabet skyldes, at vi betaler alt for meget for de varer, vi køber i udlandet.


Koster 20.000 kroner pr. dansker

EU er en toldunion, og det betyder, at der lægges told på alle varer, der kommer fra lande uden for EU. Og det fordyrer ikke kun varer fra disse lande. Det fordyrer også varer, der kommer fra EU-landene.
Når der for eksempel er 14 procent told på cykler, kan franske og italienske producenter af cykler tage en pris, der er 14 procent højere, end den ville være, hvis der var fri konkurrence.
Samme virkning har de 10 procent told, der er lagt på biler.
Den største fordyrelse sker dog, når Kommissionen lægger »dumping-told« på varer, som giver virksomheder i EU problemer. Denne told ligger ofte på mellem 50 og 100 procent.
Takket være denne told har sparepærer i flere år været dobbelt så dyre, som de behøvede være. EU tager nemlig mere hensyn til Philips og Osram end til forbrugerne – og klimaet!
Den anerkendte franske økonom Patrick Messerlin beregnede i 2001, at EUs beskyttelsespolitik koster medlemslandene mellem 6 og 7 procent af deres bruttonationalprodukt.
Det svarer for Danmark til cirka 100 milliarder kroner om året – 20.000 kroner pr. dansker!

Er der problemer?
Men er der ikke problemer ved at forlade EU? vil mange spørge. Svaret er et klart nej.
Som medlemmer af frihandelsområdet EFTA vil vi ikke alene kunne købe vores varer billigere. Vi vil også kunne sælge hovedparten af vores varer toldfrit til EU.
Landbrugsvarer er ganske vist holdt udenfor, men dem kan vi uden tvivl får en ordning for. EU sælger nemlig hvert år for næsten 37 milliarder kroner landbrugsvarer til Danmark, og alene hollænderne sælger næsten dobbelt så mange landbrugsvarer til Danmark, som de køber af os. Den eksport vil de nok ikke undvære.
Kort og godt: Hvis man vil blive i EU, skal det være af politiske grunde. Økonomisk taler alt for, at vi skal melde os ud.