– Vi spurgte vælgerne igen, da de stemte nej i 1992. Men – hæ - vi spørger selvfølgelig ikke igen, hvis de stemmer som vi vil have det, virker det til at udenrigsminister Per Stig Møller siger til den irske statsminister Brian Cowens store morskab på EU-topmødet den 15.-16. oktober. Foto: Det Europæiske Råd

Hvorfor stemte irerne nej til Lissabon-traktaten? Det spørgsmål må en del mennesker, herunder EUs stats- og regeringsledere, have stillet sig selv i dagene umiddelbart efter det irske nej den 12. juni i år. Det fik dog ikke EUs ledere til at stoppe op. Tværtimod. På topmødet den 19. - 20. juni blev det som bekendt besluttet at fortsætte ratifikationsprocessen.

Ingen entydig forklaring på nej’et
Selvom irske mærkesager som at beholde en national kommissær, abort eller selskabsskat var blandt de argumenter, som folk angav for at stemme imod Lissabon-traktaten, er grundene noget mere brogede, når man ser på analyserne udarbejdet umiddelbart efter det irske nej af bl.a. Kommissionen og den irske regering.
Således angav mere end en femtedel af de adspurgte, der stemte nej, at hovedgrunden til at stemme nej var mangel på information om Lissabon-traktaten (22 pct.). På andenpladsen kom "at beskytte den irske identitet" (12 pct.). Næst i rækken fulgte ønsket om at sikre irsk neutralitet i forsvars- og sikkerhedsspørgsmål, at man mister retten til en permanent irsk kommissær og manglende mulighed for at beskytte det irske skattesystem. Noget længere nede på listen kommer spørgsmålet om abort. Interessant er også at se, at det især var unge, kvinder, og folk uden arbejde, der stemte nej. 68 pct. af nej-sigerne mente, at nej-kampagnen havde været mest overbevisende, et udsagn som - måske mere overraskende - også deltes af hele 57 pct. af ja-sigerne.
Der er næppe tvivl om, at konklusionerne fra analyserne er blevet nærlæst, ikke mindst af den irske regering, der er i fuld gang med at finde en løsning på nej’et.

JPEG - 50.7 kb
Sarkozy, respekter Lissabon-afstemningen. Nej betyder nej. Det var budskabet i en demonstration, da den franske præsident og EU-formand besøgte Irland en måned efter det irske nej. Foto: Informatique


Anbefalinger fra underudvalg

På EU-topmødet i oktober blev irerne nemlig bedt om at melde tilbage i december med en mulig løsning på den krise, som det irske nej har skabt for EU-projektet. Den irske regering tog den besked med hjem i bagagen og nedsatte et udvalg under det irske parlament ("the Sub Committee on Ireland’s future in the European Union"), der skal komme med forslag til, hvordan man løser situationen.
Udvalget, der kun tæller enkelte kritikere, forventes at afgive rapport sidst i november, hvilket vil give den irske regering et par uger til at diskutere mulige forslag med deres europæiske kolleger, inden de officielt mødes i Bruxelles den 11. og 12. december. Dog er udvalgets anbefalinger ikke bindende for den irske regering, der kan vælge at komme med deres egne forslag.


Mulige irske undtagelser

Alligevel vil alle europæiske øjne være rettet mod udvalgets anbefalinger. Med henvisning til analyserne af det irske nej må udvalget forventes at komme med forslag, der forsøger at tage analysernes konklusioner seriøst. Det vil sige, at udvalget sandsynligvis vil komme med anbefalinger om at få 1) en irsk erklæring om abort (irsk ret til selvbestemmelse i spørgsmålet, selvom det allerede er reguleret i en protokol), 2) en erklæring om selskabsskat men mere interessant - og juridisk bindene: 3) en eller anden form for militærundtagelse og 4) retten for alle lande til at bevare en kommissær. Alt sammen noget, der i princippet kan klares uden at genåbne forhandlingerne om selve Lissabon-traktaten, hvilket ingen af de andre EU-lande er interesserede i.
Derudover må man også forvente, at udvalget foreslår en ny folkeafstemning, hvis disse anbefalinger følges. Derimod regner ingen med, at udvalget vil sige noget om liberalisering af tjenesteydelser, arbejdsmarkedsproblemer eller overladelse af suverænitet, selvom dette også var grunde til det irske nej.


Andre muligheder

En anden løsning, der har været diskuteret i Irland, er, om man kan lave en juridisk løsning, hvor bestemte dele af Lissabon-traktaten kunne ratificeres i parlamentet og så vente med at sende resten til folkeafstemning bagefter.
Dermed ville man løse de umiddelbare problemer med valget til EU-parlamentet, men den løsning er knap så realistisk, da man dels er bange for, at irerne vil opfatte det som arrogant ("vi sagde nej til hele, ikke dele af Lissabon"), dels vil man stå i en noget prekær situation, hvis irerne rent faktisk stemte nej i anden ombæring. Derfor virker et par erklæringer og måske en reel undtagelse eller to lige nu som mere realistiske muligheder for Irland.


Hvornår ny folkeafstemning?

Den manglende entydige forklaring på, hvorfor irerne stemte nej til Lissabon-traktaten, gør det svært at afholde en ny folkeafstemning, selvom det i virkeligheden er det spørgsmål, der trænger sig mest på hos de europæiske ledere lige nu: ikke om men hvornår irerne skal til valgurnerne igen. Flere lande, herunder Frankrig og Spanien, presser alligevel på i kulisserne for en hurtig afstemning, bl.a. for at få en løsning på spørgsmålet om antallet af medlemmer af EU-parlamentet (inden valget i juni 2009) og valget af en ny Kommission (efteråret 2009). Samtidig er de fleste - både EU-eliten og de europæiske regeringsledere - godt klar over, at man ikke offic
elt bør presse irerne lige nu, da dette kunne føre til et nyt nej.
Den irske regering selv har været meget påpasselig med at melde ud med en ny afstemningsdato, hvilket nok skyldes, at de vil vente med at fastsætte en endelig dato til de tror, de kan vinde en ny afstemning. Lige nu taler meget lidt udover de institutionelle problemer for, at der kommer en ny afstemning inden sommeren 2009. Især den irske regering er bange for, at en lyn-afstemning i foråret 2009 vil have negativ indflydelse på valget til EU-parlamentet i juni 2009.
Hvis flertallet af de nyvalgte irske medlemmer af EU-parlamentet derimod stiller sig positivt til Lissabon-traktaten og en ny folke-afstemning umiddelbart efter valget, kan den irske regering bruge dette som et mandat til at fastsætte en afstemningsdato i det tidlige efterår.