Peoples Movement til EU-topmøde i Bruxelles. Foto: Peoples Movement

12. juni 2008 stemte 53,4 pct. af de irske vælgere nej til Lissabon-traktaten. I følge EUs regler skal alle medlemslande ratificere traktaten.
Grundlæggende indeholder traktaten det samme som den EU-forfatning, der blev afvist af befolkningerne i Frankrig og Holland i sommeren 2005. Den gang betød nej’et tænkepause og efterfølgende traktatjusteringer. Denne gang har unionen fundet frem til nogle få politiske indrømmelser, som bevarer princippet om en kommissær for hvert medlemsland og giver irerne indtryk af, at EU ikke vil påvirke irsk skattepolitik, abortlovgivning og neutralitet.
Det franske EU-formandskab under ledelse af præsident Nicolas Sarkozy skriver i konklusionerne fra topmødet den 11.-12. december 2008, at nu ”er den irske regering forpligtet til at søge ratificering af Lissabon-traktaten inden udløbet af den nuværende Kommissions mandatperiode”. Med andre ord rejste den irske statsminister Brian Cowen tilbage med opgaven at få et irsk ja til Lissabon-traktaten i efteråret 2009 (formentlig oktober). Men udsigten tegner sig ikke lovende for ham.

Fortsat irsk nej-flertal
Mindre end to uger før topmødet viste en ny meningsmåling, at 70 pct. af befolkningen i Irland ikke ønsker en ny traktat-afstemning. Målingen, som var gennemført af organisationen Gael Poll, viste også, at op til 57 pct. af vælgerne vil stemme nej, hvis de påtvinges en anden Lissabon-afstemning.
Irske People’s Movement fulgte derfor efter Brian Cowen i en kampagnebus med aktivister, skilte og et klart budskab om, at Nej betyder nej.
- Da befolkningerne i Frankrig og Holland stemte nej til EU-forfatningen, bad deres regeringer om at få stoppet ratifikationen for at følge traktaternes krav om enstemmighed for at kunne træde i kraft. Men den irske regering valgte at ignorere det irske folks demokratiske beslutning og begyndte i stedet straks at konspirere med andre EU-ledere for at finde en vej til at omgå resultatet af folkeafstemningen, sagde Frank Keoghan, sekretær i Peoples Movement, i en tale uden for kommissionens bygning på Schumanns Plads i Bruxelles, hvor organisationen overrakte et brev til Nicolas Sarkozy.
- People’s Movement afviser kategorisk et hvert forsøg på at genoplive Lissabon-traktaten og opfordrer det irske folk til at forsvare demokratiet imod EU-elitens tyranni og den irske regerings forræderi, hvis det bliver resultatet af topmødet, siger People’s Movement og er klar til omkampen.

Traktat i retten i Danmark
- EU burde – både moralsk og juridisk set i forhold unionens egne regler – erklære traktaten død. Men EU respekterer ikke det irske folks demokratiske afgørelse. Unionen respekterer ikke et nej, sagde talsperson og 2. spidskandidat Ditte Staun for danske Folkebevægelsen mod EU i en kommentar til topmødets konklusioner.
Irland er som bekendt det eneste sted, traktaten har været til folkeafstemning. I Danmark ønskede et flertal i befolkningen en traktatafstemning, og Folkebevægelsen har samlet 30.000 underskrifter på kravet om afstemningen, men regeringen og flertallet i Folketinget turde ikke spørge vælgerne. Derfor har Ole Krarup i foråret anlagt en grundlovssag mod regeringen på vegne af Niels Hausgaard, tegner og forfatter Ib Spang Olsen, tidl. sognepræst Helge Rørtoft-Madsen, professor Drude Dahlerup, regionsmedlem Poul Erik Andreasen, forhandlingssekretær i 3F Klaus Lorenzen og 25 andre. Umiddelbart inden den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen tog af sted til topmødet i Bruxelles meddelte Civilstyrelsen under Justitsministeriet, at sagsøgerne får fri proces.
Sagen ruller.